|
Overrask dagens hovedperson som special guest i sit eget TV talkshow!
NYHED! Nu med Bengt Burg Se og læs mere
Polterabend Her er mit liv, Talkshow med Bent Burg som vært.
De første 25 Talkshows er til introduktionsprisen 3650 kr derefter 4450 kr og kan bookes efter først til mølleprincippet.
Talkshow med vores ( alm ) værter koster stadig kun 2450 kr.
(Nederst på siden finder du oplysninger om PRAKTISK & PRISER)
De fleste kender talkshows fra Jay Leno, Letterman og Oprah. Tænk hvis man kunne " arrangere" at hende der skal "poltres", ham der har fødselsdag eller den der bare skal fejres udover det sædvanlige kunne blive gæst i et talkshow om sit eget liv! Og det er netop det vores helt nye og unikke koncept går ud på.
SÅDAN FOREGÅR DET I skriver 10-20 linier om hovedpersonen samt 10-20 spørgsmål som I inden arrangementet sender til os sammen med nogle fotos fra hovedpersonens liv. Vores talkshow-vært forbereder showet og er klar til at udspørge dagens "special guest star".
Selve showet foregår på scenen i vores hyggelige og intime TV studie hvor I selv er det medlevende publikum. Det hele filmes "live" og I kan umiddelbart efter få det med på DVD, så det kan ses derhjemme eller måske vises til bryllupsmiddagen?
Når I ankommer skal Jeres kontaktperson henvende sig til vores produktionsassistent hvor de sidste detaljer aftales. Imens bliver hovedpersonen pudret og "miket up" med trådløs mikrofon, men ved endnu ikke hvad der skal ske. Når optagelsen starter åbner vi studiet, I sidder klar og klapper mens talkshow-værten giver dagens hovedperson en hjertelig velkomst. Kameraerne kører - og der er ingen vej tilbage - overraskelsen er fuldkommen!
Selve showet varer ca. 20 minutter, men I skal afsætte en lille time til hele arrangementet, da der skal være tid til forberedelse, briefing og en effektfuld afslutning. Der er mulighed for at købe drikkevarer i lounge-baren inden, som kan tages med i studiet.
Når I har reserveret showet modtager I en bekræftelse, DEREFTER skal I hente denne vejledning (Word dokument). Her kan I se hvad I skal forberede og at I senest 8 dage før arrangementet skal have sendt spørgsmål og billeder til os. |